November 14, 2007

Valget er ovre. VKO regeringen kan fortsætte med at fastholde magten med et ydermandat fra en homofobisk færøsk fårehyrde. Pia Kjærsgård (DF) kørte under partileder-runden, efter valget afslutning, trussels-retorikken i stilling, og man kunne gennem hendes skingre stemme høre et krav om ministerposter HVIS Naser Khader skulle komme til at sidde med den afgørende indflydelse, som havde været dette valgs omdrejningspunkt. Det skete ikke, fårehyrden blev tungen på vægtskålen, Pia krymber sig snedigt som den lejlighedsvise cocksucker hun er, og der er nu udsigt til endnu fire års vulgær nationalromantisme, snæversyn, magtfuldkommenhed, xenofobi, lukkede døre, en ordentlig røvfuld gatekeepers og et privatliberalt helvede af corporate culture.

En lille sejr dog, at min stemme gik til en kandidat der kom i folketinget, båret på frugterne af SFs arbejdssejr. Ôslem Sara Cekic bliver dermed den første kvinde med en muslimsk baggrund i det danske folketing.

lidt bio på Ôslem: http://politiken.dk/politik/article429443.ece

og min blog research: 21 hits på en dag. Jeg er ovre min personlige spærregrænse og bliver ved. Et hit fra SaudiArabien er meget motiverende. Mere skal der ikke til. Eller som Anders Fogh sagde til de inviterede unge venstre løver der iscenesatte hans sejr på en kongeblå baggrund: "Fyr den løs"!