idag,
indignationen der ikke vil dø. Idag, på jobbet, mit nye job, på skolen den gamle skole med alle intetionerne men ingen ressourcer. idag på skolen i et af de hårdeste belastede indvandrer miljøer i danmark. på den skole uden et eneste dansk barn - eller det det danske barn jeg ikke har mødt, der har man lagt virkeligheden for fremtidens integration. det pisser mig af at det ligger der. hos børnene. at man prøver at vise dem at det lort de møder udenfor ikke nødvendigvis er det samme indenfor, på skolen, men det er det, mere reglen end undtagelsen. de er så meget kulturelle kloner som alle er det. alt kultur er menneskeskabt. men der et knæk, en gigantisk social underskudssituation jeg ikke kan gabe over eller jeg holder ud, på det bagtæppe der hedder en by og et land og et medielandskab plastret til i valgplakater og kampagner. den stærke idealisme, alle værdierne i stilling, modsætninger, hvis der ellers er modsætninger at få øje på, og så ingenting, så flader oscilloskopet ud. ind på borgen og sylte virkeligheden.
det der sker, dag efter dag på skolen, det er børnene der stigmatiseres og betaler prisen, det er simpelthen ikke til at holde ud at se på. der bliver ingen uskyld at vende sig om at se tilbage på. der intet rent, der er kun begrænsninger og bagstræberi og uhensigtsmæssige overlevelses strategier.
idag, på skolen var ingenting anderledes.