"Et underligt kog af lyd vælter pludselig ud gennem de åbne døre indefra, et grådblandet, hunderedetusind-stemmigt kor, som fra en synkende verden. Det er Alsang; min dreng har åbnet for radioen: "Kongernes konge-" og "Gud skærme Danamrk". Fra hele landet opstiger der bønner, som var der åbnet ned til de Fordømtes Opholdssted; radioen samler det hele; Nationen anråber himlen gennem et rør. Det lyder uhyggeligt af "Titanics" undergang - og en kende af Oxford! Kender det Danske Folk ikke andre udveje til at møde modgangen end at stille sig op med hinanden i hænderne og synge: "Nærmere Gud til Dig"? Eller er det blot statister, i kyniske regissøreres hænder? Ak, om lyden for en gangs skyld ville gå den anden vej også. Så ville jeg af mine lungers fulde kraft råbe ind i radioen til det danske folk: Hjælp dig selv, så hjælper Gud dig!"

Idag et par fraser fra forordet til Martin Andersen Nexø`s erindringsroman "Morten Hin Røde", en af Nexø`s mere perifere romaner, som følger Pelle (Eroberens) ven, Mortens voksne liv.
Jeg vælger at citere fra den idag, fordi den på besynderlig vis her godt 50 år efter den blev udgivet første gang, med et narrativ afsæt i tiden op til og under første verdenskrig, har en næsten forstemmende beskrivelser af en dansk nationalitesfølelse og selvopfattelse.

Og fordi jeg ikke kan slippe det valg d. 13 november fordi det var mere end et ordinært valg, eller netop valg i ordets egentlig betydning. Med mindre Venstre Fogh Rasmussen mestrer at manøvrerer sig uden om DFs afgørende indflydelse så skiftet for alvor manifesteret sig som ide. Og skulle Fogh manvørere sig udenom alligevel, så vil en eventuel midtersøgning ikke kunne forandre ved det faktum at den ansvarsdeling som var en grundlæggende ide i den historisk socialdemokratiske velfærdmodel, som tiltrods indebar at individder kunne være eller blive rige, at der fandtes klasser, ligger i ruiner.

Mættet ligegyldighed og patronisering. Jeg vil gerne kunne slippe det.

Unsere Man in Die DDR
http://da.wikipedia.org/wiki/Martin_Andersen_Nexø