Københavns integrationsborgmester Jakob Hougaard (S), vil - til stående applaus fra Dansk Folkeparti - have ændet friskoleloven så man kan forbyde oprettelsen af muslimske friskoler.
"Det er problematisk at vi i Danmark har massiv offentlig støtte til en skoleform som er så uhensigtsmæssig i forhold til integration..:" udtaler Hougaard til Politiken on-line idag.
Det til trods for det faktum at flere af de muslimske friskoler karaktermæssigt ligger på et højt fagligt niveau, man kun kan gå udfra på længere sigt vil udruste dem med bedre kvalifikationer til at imødekommende de stigende krav, som samfundet som sådan stiller unge generelt.
Videre tillader man over en bred kam, i Københavns Kommune, at der i nogle områder af byen findes folkeskole, hvor der der nærmest kun går indvandrer-børn. Det problem indrager Hougaard ikke i interviewet i Politiken, selvom det kunne opfattes som samme "stiltiende accept af offentligt støttet segrering", som Hougaard mener at støtten til muslimske friskoler er.
Forhåndværende skoleborgmester Bregnegaard (Ø), som lagde skole og fritidsforvaltningen i ruiner med et underskud i nærheden af 500 millioner, foreslog på et tidspunkt at man skulle "tvangsflytte" indvandrer børn til mere hvide områder, så man af den vej kunne sikre en mixed-race kultur. På intet tidspunkt har det været foreslået at bevægelsen kunne gå den anden vej, og Hougaard ligger sig nu i linje med Bregnegaards etnificerede problem-fokusering med foreslaget om at forbyde muslimske friskoler.
Jeg tvivler på om at Hougaard i et forsøg på at øge integrationen ville ændre friskolen loven så drastisk at det f.eks betød en lukning af Bernadotte-skolen.
Friskoler har generelt et ry for at være skoler for børn af ressourcestærke forældre - en myte der kan kan diskuteres - men, i forbindelse med de muslimske friskoler tror jeg at man skal se dem også som en reaktion på en folkeskolekultur, som har svært ved at rumme integrations-problematikker. Altså at forældre vælger en friskole til fordi de er motiverede på deres børns vegne. Det problem bliver yderligere understreget af den tendens der gennemsyrer VK regeringens omfattende lovpakke og omstrukturering af folkeskolen, som er præge af en "one-size-fits-all" tænkning.

Jeg mener, at man for at løse de problemer, og til til tider massive problemer, der er på københavnske folkeskole nødvendigvis må åbne op for lokale løsninger der passer til de lokale forhold. At skoler der ligger under gennemsnittet, må have længere tid til at knække kurven via et intensivt arbejde med at placere skolen som et samlingspunkt i i lokalområdet, som ikke er præget af et industrielle menneskesyn, hvor alt skal være målbart og, samligninligt, og styret af konkurrence og markeds-logik. Krav er velkomne hvorimod ensidige forbud af den karakter som Hougaard foreslår, til enhver tid vil øge segrationen.