Idag
vil jeg lige skrive hvad jeg glemte igår, som hører beskrivelsen til fra...igår.

Centralt i Santa Cruz, på Front Street ligger et gammel hus i spansk kolonialist-stil, hvidmalet, teglsstentag, balkoner, et tårn i det ene hjørne af huset der tjener som Veterans Hall. Et halvoffentligt kontor for veteraner fra den sidste Golf-krig og så fra den der Vietnam-krig. Veterans Hallen ligger ligger lige ved siden af vores bank - så jeg kommer tit forbi, har givet en del dollars og cents men især masser af cigaretter til de veteraner som siver ud og ind af stedet, og som indtil fornylig sad foran hall`en på et par bænke og slappede af, hyggede sig, var meget beskridte og hjemløse-agtige, meget krigs-veteran-agtige, men også rolige og ikke intimiderende, tiggere.
En dag mens valgkampen rasede, havde jeg været i banken, og da jeg kom ud kunne jeg se at var en hel del uro ovre ved hall`en. Jeg gik derover for at følge med på afstand. Nogen havde i løbet af natten fjernet de to bænke de plejede at sidde på. En medarbejder fra hall`en stod og trak på skuldrene og prøvede at berolige de af veteranerne der var dukket op. De var ikke desperate, de var bare lange i ansigterne.
Uroen lagde sig hurtig og jeg sneg forbi med en cigaret strategisk tændt. Jeg ville høre hvad der var sket.
"Argh. Its nothing" sagde en af veteranerne, pegede på min cigaret og fik en, "they just took away the benches...If they think thats gonna stop us from sitting down...i dont know, i guess its more like: Get the old veterans of the streets, the new ones are coming home..."