November 17, 2004

Idag
er det godt tre måneder siden vi kom til USA, en måned før præsidentvalget. I de dage havde det amerikanske bodycount i forbindelse med krigen i Irak lige rundet 1000, og var et varmt emne i valgkampen og blandt folk på gaderne. Der stod mennesker ved indfaldvejene til byen med store papskilte hvor der stod "1000 and counting...", mennesker med billeder at deres dræbte sønner og døtre, mænd i jakkesæt midt på en motorvej med skilte som "Bring them home", "Oil is Death" etc.
Men de mennesker forsvandt fra gadebilledet, som valget nærmede sig, og tallene forsvandt fra debatten, som meningsmålingerne viste et mere og mere dead race, måtte demokraterne nedskalere aggresiviteten i debatten, mens republikanerne halede i land på moralsk blegede budskaber. Og moralen vandt. Det er konklusionen på valget. De moralske værdier, som knytter sig til Bush-ologien vandt. Det kristne. Det genfødte kristne. Den kristusfigur som bider sig fat i knæskallerne og ikke vil slippe. Den kristus der brækker begge dine arme, og bagefter spørger om han skal give en hånd med i genoptræningen. Den omvendte Lazarus.

Idag er debatten, efterrationalisringene på valget nærmest ikke-eksisterende, i hvertfald i de trykte medier. Jeg har opgivet at se TV. Det er umuligt. Man får ingen rene oplysninger, man får konstant flere, og i længden opløser det substansen, så de kan sige hvad som helst, fordi ingenting betyder noget. TV-mediet er en lukket virkelighed.
Med idag lyder bodycounten på 1198. 1198 døde amerikanske soldater, og lad os bare sige 1200 for inden dagen er ovre er mindst 2 blevet dræbt.
Ingen aviser nævner noget om civile ofre. De diskuterer muligheden for at antallet af døde irakere meget vel kan ligge mellem 13000 og 100.000. Men de er nævnt nøgtern, uden navne og yellow ribbons, et rødt tal på bundlinjen, balancen i regnskabet i krigen mellem de gode terrorister og de onde terrorister.
Men: 200 døde amerikanerne på under 2 måneder. Det begynder at ligne en krig ikke. Det begynder at ligne et sundt militært industrikompleks. Det ligner mindst 11 Hollywood-produktioner om kringen inden for de næste 5 år.
Det begynder at ligne historien der skriver sig selv igen og igen. Krig er ikke fra krig til krig, krig er konstant.