idag
synes jeg at mobiltet eller muligheden for samme, at være mobil må betragtes som den mest attraktive vare på det globale marked. mest attraktive men også den vare der tydeligst understreger at globaliseringen ikke er en skid global, eller rettere: man kan flytte pengene hurtigere og ligge lokalområder ængstelige, brunstige, tørre og drømmeløse hen, men de samme områder kan ikke flytte sig. globalisering er et spørgsmål om midler, og er en afspejling af tingene som de altid har set ud. globalisering stratifikerer. globaliseringen raffinerer en ny topkultur. den feder overklassen.

og idag kører jeg til LA med Jakob og Johan er i London og Bobo har lige været i Himalaya fordi Kristian bor i New Delhi og Kartsen har fået job i LA hvor jeg lige kom hjem fra og tæller hele tiden dagene til næste liftoff eller touchdown fordi det er det eneste der holder gang i hele komplekset Helge har lige været i Afghanistan og når ikke at møde Philip der går lige inden Helge kommer for at flyve til Paktistan og mens vi spiser spørger jeg Helge om han kender Listbeth der arbejder i Kabul og jo han gør og bliver helt stille måske fordi patentet på Afghanistan er strøget og et andet flag hejst men vi snakkker mere om geografi fordi vi er sammen og sålænge vi er sammen skal der ikke ske os noget og siger jamen vi flytter til Santa Cruz, Californien: og jeg tænker det må jeg også huske at sige til Putte men han er i Tyrkiet og svarer aldrig på hans mails vi er kun forpligtet af en insisteren på at sprog er kommunikation og vi er aldrig bange for at blive ensomme for Kris bor i LA og Pia bor i LA, men kender ikke Karsten, men jeg tror han kender Ulrik i New York men ikke Pernille der er flyttet til Berlin og Claus og Kamilla tager til Thailand hvor Kristian også lige har været inden han fløj til København og siden Hvide Sande og Sigurd har fanget en kongeål ved Trondheim og ringer nu fra Nr. Voropør med vestenvinden larmende i mobilen men han er glad for at være hvor han er og Jonas er flyttet to Søderkøping fordi Vasaloepsvagen i surbuban Stockholm kun var et snærende borgeridyl nu er Søderkøping med Gøtakanalen i baghaven hele drømmen med alle hullerne og vi kravler op på bjerget med cognacglas, cigaretter og fyrfadslys og bekender vores synder og tilbageskridt fordi vi kan se så langt og Donald er flyttet tilbage til New Zealand efter 14 år i en rygsæk og Cathy til Tasminien og Viggo i Pyrenæerne og Naja til Barcelona og Mirna i Osijek og Heidi på Island hvor hun ikke mødte Martin, men det beviser ikke at han ikke har været der og Jakob i Tanzania msungu vender hjem og Allis på Grønland og Kris i Kina og Gerner på den transibiriske og Erik i Napoli