"Men for mig er det grænseoverskridende og foruroligende, når nogle på den måde vil bryde loven. Der er kommet en tendens til, at folk lukker ned for loven, hvor de synes, den er forkert. Det er nedbrydende for vores demokrati og retssamfund"

Justitsminister Brian Mikkelsen i Politiken idag, om flygtninge aktivisters indsamling til irakiske asylsøgere, som lever i skjul.
Underligt nok lyder i mine ører som han definerer regeringens egen politik, hvis man tager i betragtning hvordan regeringen igennem årevis har presset den demokratiske tradition, støttet af et af de mest rigide højrepartier, gået i angrebskrig på et grundlovsstridigt kandidat, en massiv kvantitet af henlagte og syltede sager om inhabilitet, dubiøse gaveregn og sponsorstøtter til ministre, accept af afhøring af asylasøgere uden advokatbistand, ... og jeg ku blive ved.

På side 3 i dagens udgave af samme avis, under overskriften "København vil tvangssprede de svage skoleelever", slår aftægst kanditaten Frank Jensen fast at han vil tvangsspree svage skoleelever til ressourcestærke skoler for at fremme en bedre social og sprolig udvikling og integration. I sig selv en ok tanke, men jeg kunne godt tænke mig at man tog den skridtet videre, og tænkte:
TVANGSSPRED DE RIGE! Argumentet i artikel er, at den "sociale fraternisering" øger udvikingspotentialet og vil virke forløsende på sociale spændinger og konflikter. Kunne man forestille sig at man tvangsforflyttede fx Hellerup borgere til Nørrebro eller vestjyder til samme, for at dæmme op for den stædig xenofobi? At et nyudviklet urbarnt rum som TUBOR HAVN ikke nødvendigvis skal til overklassen. At man byggede, så det var muigt for mindre bemidlede at på et et ellers attraktivt område? Jeg tænker det kystnære? At man ved at bygge, og udvikle, på tværs af en eksplicit accept og understøttelse af at kapitalistisk status quo. At man tænkte byudvikling ud fra samme princip som man tænker social udviking for de nævnte børn.