Rimeligt betryggende at se/læse i dagens udgave af Politiken at der på Københavns Rådhus er fokus på udviklingen af ghettoer for både rige og fattige i urban sprawl København.
Løsningerne, eller rettere enigheden, ligger ikke lige for (se min sidste postering om "tvangsspredning af de rige" - men ved også at man/de er oppe imod hårde odds når et elitært vrøvlehovede som venstremanden Lars Dueholm udtaler:

"Man skal også holde fast i den øverste del af befolkningen i stedet for at koncentrere sig om den nederste halvdel. Der skal være noget at blande med", et argument han understreger med følgende:
"Nørrebrogade giver ikke plads til alle. Man har prioriteret cyklister og fodgængere. Men der skal også være plads til dem med høje indkomster og bil", implicit: Nørrebro giver ikke plads til alle.

Hmmm, nu er Nørrebrogade ikke den eneste gade på Nørrebro, og hvis han vil se folk med høje indkomnster og bil, kan han få en udemærket empirisk indsigt ved at stille sig på ground 69 (hov) og tælle solo-bilister på vej til Hellerup, Østerbro ellerFredriksberg eller wherever, i både audi, bmw etc.
Ved at gøre NrBrogade til næsten bilfri gade har man prioriteret beboerne på Nørrebro, og ikke begrænset det til cyklister og fodgængere. De var der alligevel, men rigtigt har fået mere plads.
Og: Det kan vel næppe heller siges at være et udtryk at svinerige bilejere IKKE kan købe f.eks bolig på Nørrebro. Det gør de. Rolig nu Hr. Dyrholm. Men fleste - det vil sige at de altså har et valg - vælger IKKE at bo her.
Et valg som er svært at vende om, eller praktisere i rigere dele af byen, hvorfor ideen om en tvangsspredning af de rige egentlig burde være vand på hans mølle, fordi der ikke er tvivl om at jo mindre ensartet og forudsigelig byplanlægning er desto bedre virker ideen om et langt mere åbent samfund, og på den konto kan Nørrebro med sikkerhed siges, repræsentativt for det demografiske Danmark, at være det mest vellykkede billede på integration og et åbent samfund på godt og ondt. Mest godt.

"Men for mig er det grænseoverskridende og foruroligende, når nogle på den måde vil bryde loven. Der er kommet en tendens til, at folk lukker ned for loven, hvor de synes, den er forkert. Det er nedbrydende for vores demokrati og retssamfund"

Justitsminister Brian Mikkelsen i Politiken idag, om flygtninge aktivisters indsamling til irakiske asylsøgere, som lever i skjul.
Underligt nok lyder i mine ører som han definerer regeringens egen politik, hvis man tager i betragtning hvordan regeringen igennem årevis har presset den demokratiske tradition, støttet af et af de mest rigide højrepartier, gået i angrebskrig på et grundlovsstridigt kandidat, en massiv kvantitet af henlagte og syltede sager om inhabilitet, dubiøse gaveregn og sponsorstøtter til ministre, accept af afhøring af asylasøgere uden advokatbistand, ... og jeg ku blive ved.

På side 3 i dagens udgave af samme avis, under overskriften "København vil tvangssprede de svage skoleelever", slår aftægst kanditaten Frank Jensen fast at han vil tvangsspree svage skoleelever til ressourcestærke skoler for at fremme en bedre social og sprolig udvikling og integration. I sig selv en ok tanke, men jeg kunne godt tænke mig at man tog den skridtet videre, og tænkte:
TVANGSSPRED DE RIGE! Argumentet i artikel er, at den "sociale fraternisering" øger udvikingspotentialet og vil virke forløsende på sociale spændinger og konflikter. Kunne man forestille sig at man tvangsforflyttede fx Hellerup borgere til Nørrebro eller vestjyder til samme, for at dæmme op for den stædig xenofobi? At et nyudviklet urbarnt rum som TUBOR HAVN ikke nødvendigvis skal til overklassen. At man byggede, så det var muigt for mindre bemidlede at på et et ellers attraktivt område? Jeg tænker det kystnære? At man ved at bygge, og udvikle, på tværs af en eksplicit accept og understøttelse af at kapitalistisk status quo. At man tænkte byudvikling ud fra samme princip som man tænker social udviking for de nævnte børn.