and in danish...

jeg har spekuleret paa hvorfor alle disse jyder i deres pisse praktiske sandaler og naermest uniforme paaklaedning pisser mig saadan af, der er flere grunde. foesrt. hvorfor finder de sig i det. hvorfor er den homogenitet, som ikke har en skid med faelles vaerdier saa betryggende, eller rettere tilfaeldet. hvorfor kan de holde ud af gaa rundt i bankok i grupper paa op til 30...fordi de er bange for de sorte ikke, men de vil gerne have oplevelsen, men det skal ikke koste dem en skid, og af de millioner af mails der bliver sendt hjem med ALLE detaljer, og jeg mener alle, maden, vejret, lagenerne, pis mig i oeret, ikke fortaeller at de bare er en af de 30000 der ser pracis det samme som de andre. de tager alle sammen paa de samme trekking ture, de samme oer, som fiske paa en krog med et underligt fjernt blik i oejene, fulde af mistillid til guiderne, stoler de mere paa deres egne fordomme og forestillinger om hvordan det virkeligt er, fordi, hvis det er anderledes kan de ikke forstaa det, og det er maaske problemet. Vi vil saa gerne forstaa det, forstaa det som noget HELT andet, nogle andre systemer der faar folk til at loebe hurtigt og knokle og kneppe og roevrende og stige op og stige ned og stige af, men det er en fuldkommen spejling. der er ikke noget at forstaa. vi er ens. det er systemer. det er systemer. af ingenting, gentagelser, afslutning, opture og nedture, men mest af alt aflsutningen ikke....det store punktum, det endelige udraabstegn, paa et eller andet tidspunkt, holder det hele op. Bange, gruppen er en hodepude, den er nem, bekraeftigende, men i hodet et ynkeligt forsvar og mulighed for at oppe individualisme...